Årets julewhisky 2015 GlenDronach 12 Year Old – køb den med hjem i dag!

Køb årets 12-års single malt julewhisky ud af huset!

Denne skønne kraftige sherryprægede single malt er lagret i mere end 12 år på en kombination af de fineste spanske sherryfade, der tidligere har været anvendt til de eksklusive sherrytyper Pedro Ximinez og Oloroso.

GlenDronach er et af Skotlands ældste destillerier, og det kan trække en spændende historisk linie tilbage til de allerførste licenser der blev udstedt til legal destillering i højlandet.

Blandt stifterne af GlenDronach var James Allardice, der var protegé for den adelsmand, der var direkte ansvarlig for lovgivningen i 1823. GlenDronach blev opbygget få år efter i 1826 lige uden for byen Huntly. Siden da har destilleriet været nedbrændt, skiftet ejere et utal af gange og kapaciteten er blevet udvidet.

GlenDronach var blandt de sidste til at indstille gulvmaltningen og det var det allersidste skotske destilleri, der afskaffede den direkte opvarmning af kedlerne med kul. GlenDronach var til gengæld blandt de allerførste destillerier til at markedsføre de fadtyper der blev anvendt til lagring af whiskyen, ligesom destilleriet var blandt de første til at åbne dørene for offentligheden ved i 1973 at etablere et besøgscenter på destilleriets grund. Selv om GlenDronach rent kvalitetsmæssigt er en af de store i den skotske whiskyindustri, er destilleriet rent kapacitetsmæssigt, blandt de mindste. Den maksimale årlige kapacitet ligger kun omkring 1,4 millioner liter.

GlenDronach 12 Year Old “Original”

  • er ikke kuldebehandlet eller farvet med karamel
  • det er de fineste dråber blot nedjusteret til 43% alkohol
  • det er en sød og cremet dram
  • farven er gylden som rav
  • næsen er sød, cremet med toner af vanilje, mørke tørrede frugter og krydderier
  • i smagen trænger sherrylagringen igennem med flere toner af nødder og tørrede frugter
  • det er en silkeblød maltwhisky med en god længde i eftersmagen

GlenDronach 12 Year Old “Original” kan købes på Kruts Karport for kun kr. 450,-