

Ardbeg 10 år
[ard-BEG]
Husets stil: Jord, masser af tørv, røg, salt. Robust. Til sengetid.
Ardbeg er blevet kendt som den mest røgede af Kildalton-trioen - hvilket skyldes det forhold, at tørreovnen ikke har aftrækskanaler. I dag er single malt-entusiasterne, som elsker tørverøg, vilde med Ardbegs smag, men indtil for nylig levede Ardbeg, som så mange andre destillerier, af at levere whisky til blends.
Destilleriet har gennemgået mange perioder med lukning af den ene eller den anden grund. I dag ser destilleriets fremtidsudsigter absolut lyse ud, da Glenmorangie har købt Ardbeg, og lover alle os inkarnerede fans, at leve op til tidligere tiders høje standard.
Ardbeg 10 år.
Denne 10-års er den ultimative whisky fra Islay. Her får du tørv, røg, jod, tang og saltvand for alle pengene. Den er helt medicinagtig, og så er der altså noget ved at være syg. Trods sin nærmest voldsomme karakter er de enkelte smagsnuancer meget lette at skelne fra hinanden.
Man har valgt at undlade kølefiltrering af denne aftapning. Mange mener at denne filtreringsproces, som fjerner eventuelle urenheder fra fadet er med til at tage noget af whiskyens karakter. Her får du altså Ardbeg med alt hvad dertil hører.
Jim Murray, 2004:
93/100
Duft: Fed, klappet over det hele med en tørvespade, intet er forsømt. En dejlig saltet snært giver ekstra bid.
Smag: Sød og tilsvarende fed start med et massivt sug af malt. Når det er overstået kommer det alvorlige arbejde med at fange den intense havtang og egetræet der gør den kompleks.
Eftersmag: Vældigt krydderi giver en ekstra dimension til den allerede sammensatte affære, der folder sig ud på tungen.
Luk øjnene og nyd.
Michael Jackson 2004:
85/100
Farve: Fino sherry
Duft: Røg, saltvand, tørhed med jod.
Krop: Kun medium til stor, men meget fast. En ung letsværvægter, ikke stiv af alder. Pund for pund den hårdtslående på Ardbeg-holdet, men uden den kraft man fik fra de gamle maltninger.
Smag: Først sød og rar, bliver så nærig og dyster. En del variation mellem aftapningerne.
Finish: Barsk, masser af jod.
Juuls Vinhandel:
Smagenotater:
Næsen: Ekseptionel balance og dybde. Aromaerne er en flot mix af toffee , chokolade, kanel krydderi, frisk citrus, lyng og den karakteristiske medicinske fenol og havgus.
Smag: Her får man rigtig røgen at føle, men i en dejlig mix med tobak, mocca og engelsk lakrids, som tilsammen giver en helt igennem velbalanceret
MacY:
Fra det ultimative "kult destilleri" på Islay - røgwhiskyernes ø - kommer denne Ardbeg på 10 år. Denne 10-årige er "blended" af forskellig typer Ardbeg af Jim Murray. Ardbeg er Jims foretrukne destilleri - og det har destilleriet forstået at benytte sig af. Er man til whisky, og har man aldrig smagt en 10-årig Ardbeg - så er man endnu kun en "konfirmand".
Det er på Jims personlige opfordring at vi tilbyder denne whisky.
Denne whisky sætter for mange røg-narkomaner (Peat-Junkies) standarden for hvad god, røget whisky er. Med rette eller ej - så nyder denne whisky en utrolig popularitet hos netop denne gruppe af whiskydrikkere.
Den tørveagtige duft vidner om et højt fenolindhold, og "askebæger-præget" er markant. Duften - eller skal vi sigen osen? - er dog sød og krydret på samme tid. Som Jim Murray siger - "en kompleks whisky".
Smagen er røget, af jod, salt, krydderier, tobak og lakrids. For nogen himmelen - for andre det modsatte.
Eftersmagen bærer præg af tørv, røg og sødme.
Profilen er fyldig, røget og medicinsk - resten må du gætte dig til.
Gyldendal 2004:
Den 10 år gamle maltwhisky indeholder mere fenol end nogen anden Islay-whisky, med fremtrædende smag af tørv og røg, opvejet af malt og krydderier og en mere end antydning af den salte luft fra Atlanterhavet.
Duft: Tørveagtig, saltet og maltet med antydninger af bourbon og bitter appelsin.
Smag: Tydelig røg og jod med undertoner af krydderier, kakao og lakrids.
Fyldig, tør, kras, tørveagtig og medicinsk; med undertoner af krydderier, tobak.
Ligner: Talisker, Clynelish, Lagavulin.
Fra destilleriets egen side:
Ardbeg Ten Years Old
Ardbeg Ten Years Old is a very special bottling for the Ardbeg distillery as it is the first non-chill filtered whisky in the Ardbeg range. Chill filtering isn't a bad thing, in fact it created real consistency of product when the whisky industry was a little more 'hap-hazard' than it is today. Ardbeg Ten Years Old is whisky with none of the goodness taken out and as good as straight from the cask.